Introduktionskursus i meditation og compassion

- få indsigt i fordelene ved meditation

Er du interesseret i at lære om meditation og compassion i forhold til dig selv?


Vil du have en forståelse for værdien af den buddhistiske sindstræning i samspil med psykoterapien?

Det kan du få på dette unikke kursus. Introkurset ligger i forlængelse af introduktionskurset om buddhistisk psykologi i psykoterapien, som blev afholdt sidste år, og  er endnu et introduktionskursus til specialistuddannelsen i essentiel psykoterapi.


Introduktionskurset i meditation og buddhistisk psykologi er lavet af Tilmann Borghardt, som også står for undervisningen. Denne gang går vi i dybden med meditation og compassion træning og kurset vil derfor være fokuseret på den praktiske del af meditation og i mindre del det teoretiske grundlag. 


Hvad er compassion?

Compassion kan oversættes til medfølelse. Du kender sikkert medfølelse som empati, men compassion går endnu dybere. Igennem meditation kan du udvide og gå dybere ind i kærlighed og venlighed i forhold til dig selv og andre. Når du går dybere rækker compassion ud over alle levende væsner.


I buddhismen arbejder man med compassion for at slippe de begrænsninger sindet har. Det er fx almindeligt at ønske det bedste for ens familie og venner, men det kommer nogle gange af egoistiske årsager. Hvis din ven bliver syg, ønsker du ham/hende rask igen. Dit ønske bunder måske i, at du ønsker din ven tilbage som han/hun var inden sygdommen. Dette er et typisk empatisk træk. I stedet for at være med det der er og tilpasse sig den nye side af vennen, så ønsker du at tingene skal være som de plejer. I sådanne tilfælde er det ikke ægte medfølelse, men dybest set et selvcentreret ønske.


Meditationerne på dette kursus vil være centreret omkring compassion (din betingningsløse medfølelse), awareness (at komme hjem til dig selv) og det healingsfelt, det skaber.


Når du lever fra healingsfeltet, vil du opleve at føle dig forbundet med dig selv og verden på en helt ny måde. Sammensmeltning til healingsfeltet giver dig mulighed for at forbinde din indre og ydre verden på en kraftfuld og dyrebar måde. Herigennem vil du opleve at blive sat fri og i den energi vil andre blive sat fri til at være og leve som de er.

„I det opvågnede sind
 ligger kraften til at arbejde med andres sind“

Kurset bygger på essentiel psykoterapi med fokus på meditation

Essentiel psykoterapi er en psykoterapeutisk tilgang, der kombinerer erfaringsrigdommen fra den buddhistiske tradition med den vestlige psykologi. Terapiformen fordyber sig i væsentlige forhold i den menneskelige eksistens, som fx ønsket om at give livet en dybere mening, at frigøre sig fra hæmmende vaner og at vække ens eget potentiale.


Til forskel fra introduktionskurset om buddhistisk psykologi i psykoterapien, vil vi denne gang ikke bruge så meget tid på at gennemgå den psykoterapeutiske tilgang, men holder fokus på meditationen og compassion. 

Den essentielle psykoterapi tager afsæt i nogle af følgende buddhistiske lærer:

  • De fire ædle sandheder – som grundmodel for den terapeutiske fremgangsmåde
  • De seks befriende kvaliteter (Paramitas) – som model for en sund personlighed
  • De 51 sindsfaktorer og de otte niveauer af bevidst væren – hvad er neutrale, helende og ikke-helende sindstilstande? Hvad er sindet? Hvad er bevidsthed?
  • Opvågningens ånd (Bodhicitta) – introduktion i Mahayana sindstræning (Lodjong)

På kurset vil du få:

  • En forståelse for, hvordan kombinationen mellem buddhisme og psykoterapi kan anvendes i det psykoterapeutiske rum
  • Grundig indføring i buddhistisk meditation og sindstræning
  • En forståelse for, hvordan man gennem buddhistisk psykologi kan arbejde med følelser og vanemæssige tendenser
  • Trænet og mærket øvelser og metoder på egen krop og sind

Efter introduktionskurset vil du være afklaret omkring, og vide, hvad meditation og compassion kan betyde for dit professionelle arbejde som psykoterapeut.

Tilmann Borghardt vil i undervisningen introducere:

  • Nogle af de centrale elementer i essentiel psykoterapi, primært den buddhistiske psykologi
  • Sindstræning – her stifter du bekendskab med nogle af de ældste buddhistiske sindstræningsteknikker, som er både smukke og kraftfulde
  • Meditationsteknikker
  • Medicin Buddha-healingsfeltet
  • 5 forstyrrende følelser (uvidenhed, begær, vrede, stolthed og jalousi)
  • Metode til at arbejde med vores forstyrrende følelser

Hvem kan deltage i introduktionskurset om buddhistisk psykologi?

Workshoppen er åben for alle med interesse for meditation og det at leve et liv med compassion.


Det er ikke vigtigt, hvor meget du har praktiseret meditation inden kurset. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med meditation.


Obs. Det er ikke et krav, at du har deltaget i introduktionskursus om buddhistisk psykologi i psykoterapien for at deltage på dette introkursus.


Alle der er tilmeldt specialistuddannelsen kommer gratis med, men skal tilmelde sig. Henvend dig venligst til Life Academy på info@lifeacademy.dk. Så reserverer vi din plads.

Baggrunden for introduktionskurset

Introduktionskurset om buddhistisk psykologi i psykoterapien og introduktionskurset i meditation og compassion er opstået på baggrund af Natalia Nørgaard Bachs flerårige interesse i buddhistisk psykologi.


Natalia har gennem en længere periode fordybet sig i, hvordan man anvender den buddhistiske psykologi og filosofi i det terapeutiske arbejde. I den forbindelse har Natalia igangsat en evidensbaseret proces i klinikpraksis, hvor hun afprøver de buddhistiske elementer i kombination med psykoterapien.


På baggrund af Natalias erfaringer valgte Life Academy i 2018 at implementere elementer fra den buddhistiske psykologi i deres uddannelse til psykoterapeut. Her er Natalia fast underviser sammen med Morten Hoffmeyer. Det er Life Academys ønske at udbrede og videreudvikle en større bevidsthed omkring den buddhistiske psykologi i samspil med psykoterapien.


Life Academy støtter og arrangerer introkurserne sammen med en frivillig arbejdsgruppe. Dette arbejde er ulønnet og donationsbaseret. Deltagergebyret går udelukkende til omkostninger i forbindelse med kurset.

Er en specialistuddannelse i essentiel psykoterapi noget for dig?

Introduktionskurset om buddhistisk psykologi i psykoterapien er en smagsprøve på efteruddannelsen i essentiel psykologi for uddannede psykoterapeuter. Efteruddannelsen gør dig til specialist i essentiel psykoterapi og har tidligere kun været udbudt af Tilmann Borghardt og Wolfgang Erhardt i Tyskland og Frankrig. Uddannelsen tilbydes nu også hos Life Academy i Danmark med start den 12. november 2020. 



Intromøde om specialistuddannelsen

Tilmann holder intromøde om uddannelsen fredag den 22. maj, kl. 19.00. Læs mere her


Du er velkommen til at kontakte Natalia Nørgaard Bach, hvis du har spørgsmål til uddannelsen eller introduktionskurset.


Læs mere om specialistuddannelsen her

Drop madpakken

På dette kursus serverer vi lækker økologisk og vegetarisk mad. Og så er du inviteret til middag lørdag aften.  


Bliver du også indimellem lidt træt af madpakken?

Det gør vi og derfor har vi igen fået Ditte fra Linser For Livet til at lave den lækreste vegetariske og økologiske menu til os både lørdag og søndag. 


Og som GAVE er du inviteret med til middag lørdag aften sammen med Tilmann og resten af holdet. 

Middagen bliver afholdt i Life Academys lokaler lørdag kl. 18.00.

Menuen består af følgende:


Lørdag

  • Formiddag: Bolle m. smør, kikærtenutella, hummus, hjemmelavet syltetøj og frugt.
  • Frokost: Dahl med brød og to slags salat.
  • Middag lørdag aften: Grøntsagsdeller med linsemel, kartoffelsalat, to slags salat og brød.  


Søndag

  • Formiddag: Bolle m. smør, kikærtenutella, hummus, hjemmelavet syltetøj og frugt
  • ​Frokost: Grøntsagslasagne med brød og to slags salat.


Drikkevarer hele weekenden: Kaffe, te og vand

Pris for mad, kaffe, te og vand under kurset er inkluderet i kursusafgiften.

Dato

23. og 24. maj 2020


Tidspunkt

Lørdag kl. 10.00 – 17.00

Søndag kl. 9.00 – 16.00


Pris

1.995 kr. ink. forplejning


Obs. deltagerbetalingen går udelukkende omkostninger i forbindelse med kurset. 


Forplejning

Formiddagssnack og frokost lørdag og søndag samt kaffe, te og vand.
Middag lørdag aften kl. 18.00 sammen med Tilmann og de andre kursister i Life Academys lokaler.


Maden er vegetarisk og økologisk.


Kursusadresser

Life Academy

Norddigesvej 2

8240 Risskov


Der er gratis parkering.

Mød underviserne

Dr.med. Tilmann Borghardt 

(Lama Tilmann Lhündrup) Meditationslærer i tibetansk buddhistiske og Theravada traditioner, samt medstifter og vicedirektør for Institut for Essentiel Psykoterapi i Freiburg, Tyskland.


Tilmann startede sin meditationspraksis i 1978. I 1981 mødte han den tibetanske lærer Gendün Rinpoche, som blev en stor inspiration for ham. Kort tid efter begyndte Tilmann sin daglige meditationspraksis i den burmesiske Vipassana tradition.


I 1984 startede Tilmann med at praktisere i den tibetanske Kagyu-tradition, og efter han afsluttede sin uddannelse i medicin og homøopati i 1986 tilbragte han 3,5 år i en skovmeditation under ledelse af Gendun Rinpoche. Fra 1990–1994 trak Tilmann sig tilbage i meditationsretreat i et kloster. De efterfølgende 11 år ledte Tilmann de treårige retreats i Karma Kagyu klosteret Dhagpo Kündröl Ling i Frankrig. Det var Gendün Rinpoche, der personligt havde bedt Tilmann om at være en af de lærere, der var ansvarlige for de to cyklusser på tre års retreats.


I sammen periode var Tilmann også involveret i Dharmahuset Croizet (Guépel Ling) i Frankrig, som er et mødested for folk, der er interesseret i dharmaen. Tilmann lagde et stort arbejde i at afvikle seminarer om "Dharma og psykoterapi", og det førte i 2009 til grundlæggelsen af Institut for Essentiel Psykoterapi i Tyskland. Her er Tilmann en af lærerne og den ansvarlige for den åndelige del af træningen. Tilmann selv har sammenlagt brugt 10 år i meditation i lukkede retreats på klostre, og har derfor en exceptionel personlig erfaring med retreats i meditation.


Siden 2011 har Tilmann, udover undervisningen på Institut for Essentiel Psykoterapi, undervist i meditationskurser i bl.a. Frankrig, Tyskland, Grækenland og Brasilien. Han leder også individuelle- og grupperetreats, træner dharma lærere, oversætter og udgiver buddhistiske tekster.


Læs mere om Tilmann her:

https://ekayana-institut.de/


„Jeg tager udgangspunkt
i nærvær og empati“


Natalia Nørgaard Bach
Projektleder

E-mail: natalia@lifeacaemy.dk


Natalia Nørgaard Bach er uddannet psykoterapeut, supervisor og restorative yogalærer.


Natalia har i længere tid studeret buddhistisk psykologi og har modtaget undervisning af Tilmann Borghardt.


Hos Life Academy er Natalia fast underviser på psykoterapeutuddannelsen.


Natalia kan kontaktes ved spørgsmål til kurset.


„Min vej, passion og træning er medfølelse og visdom“


Morten Hoffmeyer
Assistent og oversætter

E-mail: morten@lifeacaemy.dk


Morten Hoffmeyer passioneret buddhist og elev af Dr. Tilmann Borghardt.


Morten har haft en daglig meditationspraksis i 17 år, og har utallige meditationskurser bag sig. Han har levet seks år i et tibetansk buddhistisk kloster i Frankrig, Dhagpo Kundreul Ling, hvoraf 3,5 år var som munk i tilbagetrækning under Tilmann.


Derudover har Morten deltaget i:

  • Et års meditationsophold på et dansk buddhistisk center
  • Tre måneders studie i buddhistisk filosofi og psykologi i Nepal
  • Tre måneders meditations retreat i USA under en tibetansk meditationsmester
  • Et års uddannelse i Mindfulness-Baseret Stress Reduktion (MBSR)

Morten er frivillig på dette introduktionskursus, hvor han bl.a. vil hjælpe med at oversætter fra engelsk til dansk.


Morten will answer any question you might have in english. Please contact by email.


TILMELD DIG NU

Dato: 23. og 24. maj


Lørdag: 10.00 – 17.00

Søndag: 9.00 – 16.00


Prisen er 1.995 kr. inkl. forplejning


Prisen dækker undervisning lørdag og søndag samt forplejning

RISSKOV