En person i en livskrise

Livskriser

Livskriser: Sådan lærer du af dem

 

Livskriser er uundgåelige. Du kommer ikke igennem livet, uden at støde på en krise af en eller anden art. Det er dog meget forskelligt, hvordan man tackler en livskrise. Mange reagerer ved at blive stresset eller gå i sorg, hvilket er helt normalt. Det er vigtigt, at du lærer, hvordan du håndterer en potentiel livskrise på bedste vis. I artiklen her har vi samlet nogle gode råd til dig.

 

 

 

Hvad er livskriser?

 

En livskrise kan lyde så voldsomt, og måske tænker du, at det har du da aldrig prøvet. Men hvis du for eksempel har oplevet noget af det følgende, så har du altså haft en livskrise:

 

  • Skilsmisse
  • Fyreseddel
  • Alvorlig sygdom
  • Dødsfald
  • Svigt og brud på tillid
  • Overgangsalder
  • Gå på pension

 

En livskrise er altså en større og voldsom begivenhed, og det er ikke de små kriser, du oplever i hverdagen. Du ved, at du står midt i en livskrise, hvis du er et sted i dit liv, hvor dine vigtigste projekter begynder at falde sammen. Du vil mærke, at du bliver mere følsom, og du har nemt ved at blive frustreret. Hvis du endnu ikke har stået i nogle af ovenstående situationer, vil du opleve en eller flere af dem før eller siden.

 

 

 

Hvorfor opstår livskriser?

 

Livskriser opstår som regel som følge af de forhold, du har til andre mennesker, og også af de valg, du tager og ikke tager i løbet af dit liv. Det er altafgørende, hvordan du kommer igennem de livskriser, du møder på din vej.

 

Det er forskelligt, hvor lang tid en livskrise varer. Livskriser kan tage flere uger, måneder eller år at komme igennem, og det kan være en virkelig hård proces. Der er dog forskellige metoder, du kan bruge, for at komme hurtigere og stærkere igennem en livskrise.

 

 

 

Accepter livskrisen

 

Næste gang, du befinder dig i en livskrise, er det vigtigt, at du forsøger at erkende og acceptere livskrisen. Det hjælper ikke bare at fortsætte derudad, og håbe på, at den blot forsvinder, hvis du forsøger at lukke den ude. Livskriser forsvinder nemlig ikke bare af sig selv, og den skal nok indhente dig før eller senere. Men første skridt til at komme ud af livskrisen er altså at acceptere, at du står midt i en.

 

 

 

Håndtering af livskrisen

 

Når først du har accepteret den, er du klar til at håndtere livskrisen. Det kan være, at du kan klare den på egen hånd, men det kan også være, at du er nødt til at få hjælp af andre. Om det er din familie, venner eller en psykoterapeut. Prøv at mærke rigtig godt efter, og brug noget alenetid på at reflektere over din situation.

 

 

 

Gem dine erfaringer

 

Selvom du er kommet igennem din livskrise, er det vigtigt, at du arbejder videre. Du skal nemlig helst lære noget af livskrisen, så du står stærkere, næste gang du befinder dig i en af livets kriser. Ved at evaluere din situation, bliver du klogere på, hvad der virker på dig, og hvad du skal undgå i fremtiden.

 

En god øvelse kan være at sætte sig ned og tænke over de følelser, du havde, sidst du befandt dig i en livskrise. Var du trist? Var du frustreret? Hvordan opførte du dig? Lukkede du dig inde i dig selv, blev derhjemme og så Netflix? Eller snakkede du ikke om andet end dine problemer til dine veninder, så de til sidst ikke længere ville ses med dig?

 

Og tænk også gerne over, hvornår i processen, du tog ansvar for de følelser, du havde? Hvornår stoppede du op og tog en beslutning om, at tingene skulle ændres? På den måde lærer du dig selv bedre at kende, og finder ud af, hvilke knapper du måske skal trykke på næste gang.

 

 

 

Efter en livskrise

 

Livskriser er aldrig sjove, og det er helt okay at være ked af det og frustreret. Det vigtigste er bare, at du ikke går ned med din livskrise, men finder en måde at komme godt ud af den på. Når først du er ude af din livskrise, vil du straks opleve, at du igen værdsætter livet. Du er klar til at jagte dine mål, og dine relationer vil også hurtigt blive bedre.