En foredragskoncert af Connie Pilgaard Nielsen

On the Road
Tilmeld foredraget

En aften med musik og historie med kant og nærvær

On the Road

I 2010 klippede Connie Pilgaard Nielsen sit dankort over, tog sin guitar på ryggen og drog alene ud i verden.

Connies mål var at rejse rundt i USA og Canada, hvor hun ville udfordre sig selv ved at (over)leve på gaden som gademusiker blandt hjemløse og andet godtfolk.

Musikken skulle være Connies ledetråd og levevej. Og det lykkedes. Connie besøgte 17 forskellige stater og tilbagelagde 17.000 km, kun hjulpet frem af de mønter folk smed i hendes hat, når hun i al slags vejr spillede og sang sin sjæl ud over asfalten.

Connies rejse har affødt en flok sange. Det er sange om frihed, om at søge, længes og sætte sin sjæl fri. Sange om de skæbner, hun mødte på sin vej, og sange om sider af sig selv, hun ikke kendte i forvejen.

Life Academy vil gerne invitere dig til at tage med på rejsen. Den 23. november spiller Connie sine sange for os og fortæller historier fra en barsk og vidunderlig verden.

Lotte Brogaard har skrevet bogen Kemomor

Er foredraget noget for dig?

Bliv inspireret til at leve efter dit hjerte

”Det giver stof til eftertanke, når man som selvvalgt hjemløs møder de mennesker, der ikke har haft et valg”, fortæller Connie hjemme fra huset i Skjoldelev, som hun deler med sin mand og to piger på 6 og 10 år. ”On The Road” er derfor et stærkt personligt koncertforedrag, hvor jeg ønsker at tage publikum med på en rejse ud i verden og ind i sindet. Det har sat mit liv i perspektiv og jeg håber, det også vil sætte andres liv i perspektiv”, fortsætter Connie på denne kolde oktober morgen.

Og kulden er noget Connie kan relatere til. I februar 2010 valgte hun at klippe dankortet over og flyve til USA for at leve og rejse som hjemløs gademusikant. Det første, hun mødte efter ankomst til New York, var en voldsom snestorm, som blev starten på hendes tre måneder lange rejse.

På gaden i USA mødte Connie mange forskellige skæbner. Skæbner, som blev drivkraften til hendes sange. Med sig fra oplevelserne tog Connie det bedste i folk. ”Jeg vil fortælle om alle de smukke oplevelser, der har styrket min tro på, at verden dybest set er et godt sted at være. Når man først tør kaste sikkerhedsnettet over bord, er der uendeligt mange givende møder derude”, fortsætter Connie entusiastisk.

”Dengang i 2010 havde jeg en grænseløs trang til at følge min indre stemme mod ukendte mål. At turde være fuldstændig i nuet.  Det var det, der drev mig”. Connie kigger en smule op, inden hun fortsætter: ”Og jeg vil elske, hvis andre kan blive inspireret til selv at turde give slip på hverdagen og går hjem med en styrket tro på, at det giver mening at udleve sine drømme og tænke ud af boksen. Kort sagt, at følge sit hjerte.”

Connie Pilgaard Nielsen

Om foredragsholderen

  • Musiker, performer og musikformidler
  • Født i 1975 i Svendborg
  • Bachelor i musikvidenskab fra Aarhus Universitet
  • Diplomuddannelse i rytmisk musik
  • Spiller i duoen Harvest Moon sammen med Katrine Hald samt bandene Leonard Cohen Affair og One Love Marley Band.

Tilmelding

Du er sikret en plads til foredraget, når vi har modtaget din betaling. Efter tilmelding modtager du en bekræftelsesmail som bedes medbringes/vises på mobilen ved ankomst til foredraget.

Risskov

Life Academy, Norddigesvej 2, 8240 Risskov

Tirsdag den 23. november
Kl. 19.00–21.30

Pris: 175,-

Få input til din selvudvikling

Få værktøjer, teoretisk viden og masser af spørgsmål, der sætter gang i din selvindsigt hver uge.