Uddannelse hos Life Academy
Hvad koster Coach & Terapeutuddannelsen?
Uddannelsesgebyret er kr. 39.400 pr. år og inkluderer:
6 undervisningsmoduler á 4 dage.
9 supervisionsdage.
6 gruppeterapier á 2 timer.
4 terapidage.
Udover ovennævnte skal du deltage i 4 egenterapier á 1 times varighed. Disse egenterapier aftales individuelt med vores underviser og afregnes separat med denne. Pris pr. egenterapi kr. 1.000.
BEMÆRK: Ovennævnte terapier/dage/moduler/gebyr er pr. år.
En terapeut uddannelse hos Life Academy
Andre kan få glæde af din egen motivation. På vores terapeut uddannelse hjælper vi dig med at omsætte dine evner og erfaringer, så du kan hjælpe klienter, kolleger eller andre med at komme videre på samme måde, som du nu er videre – fagligt og personligt.
Så kan Life Academy tilbyde dig en kombineret uddannelse som certificeret Coach og terapeut. Denne 2-årig uddannelse er til dig der ønsker at lære mere om dig selv, samtidig med at du får kompetencer og evner til at hjælpe andre. Ønsker du et kortere forløb tilbyder vi en Stress Mentor & Coach uddannelse. Her sætter vi fokus på stress og hvordan du bedst kan håndtere den når den opstår hos dig selv og hos andre.
Efter den 2-årige uddannelse, som Certificeret Coach og Terapeut har du mulighed for at bygge ovenpå med en uddannelse til psykoterapeut. Så vil du stå med et eksamensbevis, der er certificeret og godkendt af Reflektor. Det er din sikkerhed for at du får en professionel og faglig uddannelse, Life Academy er nemlig medlem af Foreningen af Danske Psykoterapeuter samt Dansk Psykoterapeutforening.
Vi sætter dig og andre i fokus
En uddannelse hos Life Academy tager altid udgangspunkt i dig selv. Det handler både om at lære at hjælpe andre og udforske, hvordan du er som menneske. Hvis du ved, hvor du selv er, hvad din baggrund er, og hvad dit mål med livet er, har du de bedste forudsætninger for at udvikle og støtte andre.
Din sidemands udgangspunkt, kan være vidt forskellig fra din. Du kan have lært en del af nogle udfordringer, som du har lært at håndtere, eller som du stadig arbejder med. Det kan også være, du har helt styr på dit liv på alle fronter. Så er dét dit udgangspunkt. Vigtigst af alt er, at du er bevidst med, hvem du selv er, for på den måde at have dig selv med, når du uddanner dig. Det handler nemlig om at trække på sig selv og sine erfaringer, når du skal hjælpe andre – men samtidig også om altid at have dig selv med.
To års undervisning med metoder og teknikker
Uddannelsen til Certificeret Coach & Terapeut hos Life Academy varer to år. Hvert år er inddelt i 6 levels, der hver tager 4 dage. Når du har gennemført coach uddannelsen, har du gennemgået i alt 12 levels.
Du vil komme til at lære dig selv og dine forskellige personlighedstræk at kende. Vi vil hjælpe dig, så du kommer til at elske og drage fordel af den du er og dine værdier. Kort sagt: vi klæder dig på til at udfolde dit potentiale.
Life Academy har samlet og sammensat de bedste metoder og coachingteknikker til denne integrative Coach og Terapeut uddannelse. Vores metoder og teknikker lærer dig at stille de rigtige spørgsmål. Samtidig får du konkret viden om menneskets mange forskellige sider, udfordringer, og reaktionsmønstrer i forskellige situationer.
I uddannelsesforløbet vil du gennemføre og opleve teknikker, teorier og metoder på dig selv og dine medstuderende. Sidst i uddannelsen vil vi gennemgå mulighederne for, hvordan du kan starte op som terapeut, og hvad der skal til for at yde en professionel terapi indenfor sport, uddannelse, karriere og personlige mål
Uddannelsen afsluttes med en skriftlig hovedopgave og en mundtlig eksamen.
Med afsæt i eksistentiel- og humanistisk psykologi
Vores uddannelser hos Life Academys tager videnskabeligt afsæt i den eksistentielle-humanistiske psykologi. Opbygningen er baseret på en grundtanke om, at vi alle former vores liv og personlighed gennem de valg, vi hele tiden stilles overfor.
Hos Life Academy har vi gode erfaringer med den ærlige, praktiske og legende tilgang til undervisningen. Vi tager vores faglighed 100% seriøst, og vi opnår de bedste resultater med god energi, godt humør og ved at give plads til den unikke person, du er. Vi mener, det er vigtigt at møde mennesker der, hvor de er. Det handler især om at bruge sin intuition, være ærlig og evnen i at sætte sig i andres sted.