Guide: Trin for trin vejledning til at uddanne dig som psykoterapeut

Bliv psykoterapeut

Skrevet af Leif Braad ・ 12 min. læsning

Skrevet af Leif Braad
12 min. læsning

Har du altid haft en passion for at hjælpe andre og en drøm om at arbejde inden for psykoterapiens verden?  

 

Så har du helt sikkert også overvejet, hvordan man uddanner sig til psykoterapeut. 

Læs videre.  

Dette er din guide, der viser dig vejen til at opnå din drøm og uddanne dig til en fantastisk psykoterapeut. 

Blogindlægget er din trin for trin guide til at gå fra nysgerrig til uddannet psykoterapeut. 

I blogindlægget gennemgår jeg: 

  1. Optagelseskravene 
  2. Optagelsesproceduren 
  3. Studiet 
  4. Undervisningen 
  5. Det der sker imellem dine undervisningslevels 
  6. Eksamen 

1. Optagelseskravene

Det første du skal er at søge optagelse på en psykoterapeutuddannelse. Her spiller optagelseskravene en stor rolle, da de varierer mellem akademierne og de krav, der stilles. 

Da Life Academy er optaget i Dansk Psykoterapeutforening, optager vi vores ansøgere efter kvotesystemet i Dansk Psykoterapeutforening. På den måde kan du, når du har afsluttet din psykoterapeuteksamen hos os, være sikker på at blive optaget i Dansk Psykoterapeutforening.  

Fordelen for dig ved at være optaget i Dansk Psykoterapeutforening er, at du kan bruge titlen Psykoterapeut MPF. Titlen viser, at du er uddannet på et højt fagligt niveau. Det er dit kvalitetsstempel som psykoterapeut. 

På Life Academy kan man starte på uddannelsen til Integrativ Psykoterapeut gennem kvote 1, 2 eller 3. Kvoterne angiver ansøgerens uddannelsesniveau og erhvervserfaring. 

Når du søger optagelse på uddannelsen til Integrativ Psykoterapeut, skal du angive hvilken kvote, du søger optagelse i.  

 

Herunder kan du læse en kort gennemgang af optagelseskriterierne. Hvis du søger optagelse, vil jeg dog anbefale dig at læse den fulde gennemgang under optagelseskriterier.

 

 

Kvote 1 

For at blive optaget i kvote 1 skal du have: 

  • En lang eller mellemlang videregående uddannelse inden for det sociale, pædagogiske, psykologiske eller sundhedsfaglige område med en varighed på mindst 3 år. Det kan være f.eks. lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, læge, tandlæge, fysioterapeut eller lignende. 
  • Kendskab til relevante psykologiske eller terapeutiske teorier. 
  • Erhvervserfaring inden for din grunduddannelses fagområde eller på anden måde haft relevant erfaring med mennesker svarende til mindst tre års fuldtidsarbejde. 
  • Et interview med vores uddannelsesvejleder som godkender dig til at starte på uddannelsen. 

 

Kvote 2 

For at blive optaget i kvote 2 skal du have: 

  • Anden videregående uddannelse end beskrevet i kvote 1. 
  • Kendskab til relevante psykologiske eller terapeutiske teorier. 
  • Relevant erfaring med mennesker svarende til mindst tre års fuldtidsarbejde. 
  • Et interview med vores uddannelsesvejleder som godkender dig til at starte på uddannelsen. 

 

Kvote 3 

For at blive optaget i kvote 3 skal du have: 

  • En mellemlang eller længere erhvervsfaglig uddannelse. 
  • Et dokumenteret kendskab til relevante psykologiske eller terapeutiske teorier. 
  • Udviklet en vis modenhed gennem livserfaring. 
  • Arbejdet med andre mennesker i mindst tre år. 
  • Et interview med vores uddannelsesvejleder som godkender dig til at starte på uddannelsen. 
  • Et supplerede studieforløb inden for det første uddannelsesår, hvor du opgraderer dine psykologiske færdigheder, f.eks. med et psykologisk grundkursus. 

2. Optagelsesproceduren 

Når du har besluttet dig for at læse til psykoterapeut, er det første, du skal gøre at indsende et ansøgningsskema. I skemaet bliver du bedt om uddannelses- og kursusbeviser, CV og en motiveret ansøgning. Du kan derfor med fordel have disse ting klar, inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet. 

 

Quickguide til at søge om optagelse på uddannelsen til Integrativ Psykoterapeut: 

  • Ansøg om optagelse 
    Indsend ansøgningsskemaet. 
  • Bliv godkendt igennem et optagelsesinterview 
    Når vi har modtaget din ansøgning, vil vores uddannelsesvejleder kontakte dig. Sammen aftaler I et tidspunkt for et optagelsesinterview. Uddannelsesvejlederen vil typisk kontakte dig inden for 3 arbejdsdage. 
  • Tilmeld holdstart 
    Når du er godkendt til optagelse, er du klar til at tilmelde dig et hold. På lifeacademy.dk finder du tilmeldingslinket [indsæt link ]til de kommende hold. Du kan vælge at starte om foråret eller efteråret. 
  • Din første undervisningsdag 
    Ca. en uge før første undervisningsdag modtager du en mail med information om din uddannelse og første dag på studiet. Herefter er det bare at møde op og være klar til din nye rejse. 

3. Studiet 

Uddannelsen til Integrativ Psykoterapeut tager 4 år. De første to år er en grunduddannelse, der fokuserer på din rolle som psykoterapeut og din personlige udvikling. De sidste to år er en overbygning, der går i dybden med udvalgte psykoterapeutiske temaer. 

På første år af grunduddannelsen får du en grundlæggende indsigt i psykoterapeutiske teorier og færdigheder. Du lærer at hjælpe dine klienter med at acceptere sig selv og styrke deres selvværd gennem eksistentiel-humanistisk psykoterapi. 

Fokusområderne inkluderer: 

  • Essens 
  • Værdiafklaring 
  • Ændring af overbevisninger 
  • Projektioner 
  • Afhængigheder 
  • Coaching 

 

På andet år arbejder du videre med terapeutiske tilgange og indsigt. Du fokuserer blandt andet på: 

  • Forsvarsmekanismer 
  • Indre såret barn 
  • Dyb traumeforløsning 
  • Chok, sorg og fobier 
  • Regressionsterapi 
  • Progressionsterapi 

 

Det tredje år går du i dybden med specialiserede emner som: 

  • Eksternaliserende processer 
  • Udviklingspsykologi 
  • Seksuelle overgreb/dysfunktionelle familiesystemer 
  • Parterapi 
  • Psykopatologi 

 

På fjerde år lærer du om: 

  • Familieterapi 
  • Selvskadens psykologi 
  • Metakognitiv terapi 
  • Mindfulness 
  • Kropsorienteret psykoterapi 
  • Naturterapi 

 

Gennem hele uddannelsen undervises du i relationen før metoden. Det gør du, fordi det er videnskabeligt bevist, at det gode forhold mellem terapeut og klient er nøglen til terapeutisk succes. Den terapeutiske metode er sekundær. Du opfordres derfor til at udvikle din egen terapeutiske stil, så du er i stand til at tilpasse terapiformen til den enkelte klient. 

 

Du kan læse en mere dybdegående forklaring om uddannelsen under uddannelsesopbygningen i vores studiehåndbog

 

4. Undervisningen 

Undervisningen på uddannelsen til Integrativ Psykoterapeut foregår i levels.  

  • På 1. og 2. år er der 6 levels af fire dages varighed.  
  • På 3. og 4. år er der også 6 levels, men kun af to dages varighed. 

Når du møder op på et level, ligger dit undervisningsmateriale klar til dig. Materialet gennemgås af din underviser. 

 

Undervisningen er en kombination af: 

  • Undervisning i teori, metode og det videnskabelige udgangspunkt i plenum 
  • Oplæg og demonstrationer i plenum 
  • Træning i grupper af forskellig størrelse 
  • Præsentationer og transformationer i plenum 
  • Interaktive, reflekterende og bevidsthedsudvidende øvelser tilpasset holdets behov i grupper og i plenum 

 

Mellem de forskellige levels er der krav om både supervision, egenterapi og færdighedstræning. 

Undervisningsformen på uddannelsen til psykoterapeut sikrer, at du udvikler dit særlige talent som psykoterapeut.  

Energien og ånden på studiet er den drivkraft, der sikrer, at du føler dig tryg og åben til at transformere de mønstre og overbevisninger, du har brug for at ændre. 

Som kommende psykoterapeut vil du bruge meget tid på at mærke på din egen krop, hvordan de virkningsfulde psykoterapeutiske værktøjer fungerer, og hvilke forandringer de kan skabe. 

Centralt i undervisningen er fællesrunderne. Her introduceres nye værktøjer, ny teori gennemgås, og der opsummeres gruppernes arbejde med de nye værktøjer. I disse runder er det undervisernes opgave at facilitere og støtte elevernes læring og udvikling. 

5. Det der sker imellem undervisningslevels 

Som studerende skal du udover undervisningen i teori og metode deltage i supervision, gruppeterapi, terapidage, egenterapi og færdighedstræning. 

Denne del af studiet, som ligger udover dine undervisningslevels, er særdeles vigtig for din proces med at blive psykoterapeut. 

Supervision, gruppeterapi og terapidage er med til at udvikle dit håndværk som psykoterapeut. Det er her, du får den praksisnære undervisning. Det højner dit faglige niveau og din forståelse for de teoretiske metoder og værktøjer, som du lærer i undervisningen. 

Egenterapien udvikler dig på det personlige plan og forbedrer dig til at stå stærkere som psykoterapeut. Ved at arbejde med dine egne udfordringer og livskriser kan du undgå at blive påvirket af dine klienters udfordringer. Det er det, vi i daglig tale kalder at ‘selv gå vejen’, hvilket betyder, at man som psykoterapeut skal arbejde med sine egne udfordringer, inden man kan hjælpe andre med deres. 

Færdighedstræning er det, der binder al din undervisning sammen. Det er her, du øver dig sammen med dine medstuderende og får alle teknikker ind under huden. Det er din forberedelse til at arbejde selvstændigt med dine egne klienter. 

Herunder har jeg forklaret, hvordan de forskellige aktiviteter foregår. 

 

Supervision 

Supervision foregår i en gruppe sammen med en underviser. Til supervisionen er der to studerende, der afholder en terapisession. Den ene er klient, og den anden er terapeut. Herefter giver underviseren supervision til den studerende, der var terapeut.  

Supervisionen handler om at løfte og udvikle dig som terapeut. Det kan for eksempel være, at underviseren ser noget, du er god til, som du ikke selv kan se.  

Supervisionerne afholdes mellem levels, og der er flere datoer at vælge imellem både i dagtimerne og aftentimerne, så du kan planlægge efter dit arbejdsliv. 

På 3. og 4. år har du supervision advanced. Her er niveauet højere, og du har mulighed for at få case-supervision i forhold til dine egne klienter. 

 

Gruppeterapi 

Gruppeterapierne tager udgangspunkt i et tema. Det er grundtemaer, som vi alle kender, for eksempel “Jeg er ikke god nok”, “Jeg føler mig ensom” eller “Jeg mærker skyld og skam”.  

På gruppeterapierne kan du også vælge mellem flere datoer i dag- og aftentimerne mellem dine levels. Alle gruppeterapierne har forskellige temaer, så her har du også mulighed for at vælge de temaer der passer bedst til din udvikling. 

 

Terapidage 

Til terapidage giver underviseren en terapi til en af de studerende foran alle andre, der deltager i terapidagen. Det vil sige, at alle andre udgør det observerende team, der lærer, modellerer og ser en metode blive anvendt live.  

Terapidagen er din unikke mulighed for at se de metoder og teknikker, du lærer, blive anvendt af en professionel psykoterapeut.  

Efterfølgende reflekterer gruppen i plenum og du får mulighed for at stille spørgsmål til terapisessionen.  

Ligesom supervisioner og gruppeterapier ligger terapidage i dags- og aftentimerne mellem levels, og der er flere datoer at vælge imellem. 

 

Egenterapi 

Egenterapi er din 1-til-1-terapi med en uddannet Integrativ Psykoterapeut. Du booker egenterapier direkte hos vores tilknyttede psykoterapeuter, så det passer bedst ind i din kalender. Egenterapien fokuserer på din personlige udvikling.  

Vi anbefaler, at du igennem hele uddannelsen noterer de problemstillinger og udfordringer, du møder i dit liv, så du kan tage emnerne op i din egenterapi. 

 

Færdighedstræning 

Mellem de forskellige levels skal du deltage i øvegrupper. I grupperne diskuteres teorien, og I øver de forskellige metoder og værktøjer, I har lært i undervisningen.  

Øvegrupperne er bygget op, så de fungerer som et miniformat af undervisningen på det seneste level. 

Du planlægger selv sammen med dine medstuderende, hvornår I vil afholde øvegrupper.  

Der er et krav om 100 øve timer om året på første og andet år. Det svarer til 10–12 timer om måneden, som du kan vælge at fordele over en gang om ugen eller samle f.eks. over en weekend. 

På tredje og fjerde år skal du have 75 færdighedstimer om året, hvoraf de 15 timer er med egne klienter. 

 

Dit samlede tidsforbrug

Samlet set vil du på psykoterapeutuddannelsen bruge 40 dage om året i de første to år. Heraf ligger 12 af dagene på lørdage og søndage. Udover det er der færdighedstræningen, som du selv planlægger i dine øvegrupper. 

6. Eksamen 

Der skal afleveres skriftlige opgaver efter hvert år på uddannelsen til Integrativ Psykoterapeut. 

1. og 3. år afsluttes med en skriftlig refleksionsopgave. Du får feedback på opgaven af en underviser. 

2. og 4. år afsluttes med skriftlig og mundtlig eksamen. 

 

Eksamen på 2. år 

Mellem level 10 og level 12 afleverer du en skriftlig opgave. I opgaven skal du reflektere over en problemstilling, som du synes er spændende. Her viser du sammenhænget mellem teori og praksis. Du får feedback og karakter for opgaven til din mundtlige eksamen. 

Den mundtlige eksamen foregår ved, at du giver en terapisession til en af de studerende på 3. eller 4. år. Sessionen varer 20 minutter, og det er din opgave at vise, at du kan gennemføre en terapisession ved brug af de metoder og værktøjer, som du har lært i løbet af dine første to år. Du får karakter for din mundtlige eksamen. 

Når du har bestået eksamen på 2. år, får du titlen Integrativ Coach & Terapeut. 

 

Eksamen på 4. år 

4. år afsluttes med en skriftlig opgave. Opgaven tager udgangspunkt i en terapeutisk retning, som du har valgt, og hvor du beskriver og reflekterer over et terapiforløb på mindst 5 sessioner. Du får feedback og karakter for opgaven til din mundtlige eksamen. 

Den mundtlige eksamen er en 30-minutters terapisession med en klient, der ikke er studerende på psykoterapeutuddannelsen. Her skal du vise, at du fuldt ud mestrer de teknikker og metoder, du har arbejdet med i løbet af de sidste 4 år. 

Alle eksamener på uddannelsen til Integrativ Psykoterapeut bedømmes af en ekstern censor. Til de mundtlige eksaminer vil der være en underviser til stede, som bedømmer sessionen sammen med censoren. 

 

Translokation 

Efter den mundtlige eksamen på 4. år afholdes der translokation på Life Academy. Her vil du få overrakt dit eksamensbevis. Du har mulighed for at fejre dagen med dine nærmeste, da du er velkommen til at invitere nogle gæster med. 

Når du har bestået eksamen på 4. år, får du titlen Integrativ Psykoterapeut. 

Er du klar til at starte på en psykoterapeutuddannelse? 

At uddanne sig til psykoterapeut er en spændende rejse, der kræver tid, engagement og personlig udvikling. Jeg håber, at denne gennemgang har givet dig et bedre overblik over, hvordan man uddanner sig til psykoterapeut. 

Husk, at selvom uddannelsen er en vigtig del af at blive en dygtig psykoterapeut, er det også vigtigt at være autentisk, empatisk og åben over for klienters unikke behov. Det er det, vi kalder relationen før metoden. 

Hvis du stadig er nysgerrig på psykoterapeutuddannelsen og måske endda klar til at starte på en psykoterapeutuddannelse, så tøv ikke med at komme i gang.  

 

Vil du vide mere? 

Hvis du sidder tilbage med nogle spørgsmål, vil jeg anbefale dig at deltage i et intromøde. Her får du alle detaljerne om uddannelsen. Du får også mulighed for at møde en studerende, så du kan høre, hvordan de studerende oplever at gå på uddannelsen. 

Du kan læse om vores intromøder her og finde en dag, der passer dig

 

Book en personlig samtale 

Hvis du gerne vil have svar på noget her og nu, er du velkommen til at ringe til kontoret. Skulle der være spørgsmål, der skal uddybes, kan du booke en personlig samtale med vores uddannelsesvejleder. 

Ring til os på telefon 42 42 71 70 alle hverdage mellem 9 og 15.  

Vi er klar til at hjælpe dig videre med din uddannelse til psykoterapeut. 

Andre indlæg

Uddan dig til Integrativ Psykoterapeut på Life Academy

4-årig psykoterapeutisk uddannelse med et stærkt fremtidsperspektiv

Drømmer du om at arbejde med mennesker og hjælpe dem med at nå deres fulde potentiale? Så kom og hør, hvordan du kan indfri dine drømme på vores gratis intromøde til psykoterapeutuddannelsen.