Søg
Close this search box.

Opnå mere selvindsigt med naturterapi

Vi kender alle til naturens forunderlige verden, men faktisk kan naturen også bruges som vejleder i udviklingen af menneskets indre natur. Når den hektiske hverdag er fyldt med en masse praktiske gøremål, tankemylder og larm, kan man nogle gange glemme at mærke helt efter, hvordan man har det i kroppen og inderst inde. Måske kender du den følelse? Her kan en tur ud i den grønne natur hjælpe på både krop og sind og give mere stabilitet.
Det viser sig også i samspillet mellem naturen og terapiens verden, hvor naturterapi kan give et helt nyt perspektiv på tilværelsen. Med en dybere kontakt til naturen kan du samtidig hjælpe andre på vej med deres udvikling og give dem mere selvindsigt. Disse positive effekter er tilmed videnskabeligt dokumenteret.
“Der er rigtig meget evidens for, at naturen er en healende kraft i sig selv. Den kan bruges i rigtig mange forskellige sammenhænge til mange forskellige målgrupper, alt afhængigt af hvilke udfordringer man står overfor,” fortæller Life Academys underviser og psykoterapeut Natalia Nørgaard Bach.

En del af vores integrative uddannelse

Netop fordi naturen kan have så positiv en effekt på os mennesker, bliver vores studerende også introduceret til naturterapi i den sidste del af vores integrative psykoterapeutuddannelse. I undervisningen tager vi blandt andet udgangspunkt i Lasse Thomas Edlevs bog ‘Naturterapi’ og de fire veje til at møde naturen på:

  • Den rationelle tilgang: 
    Tager udgangspunkt i den fysiske verden og fokuserer på logik og refleksion.
  • Den sanselige tilgang: 
    Fokuserer på den kropslige oplevelse med alle vores sanser gennem en åben tilgang til naturen.
  • Den berørende tilgang: 
    Bevæger sig ind i sindet og fokuserer på de følelser og tanker, naturen vækker i os.
  • Den hengivende tilgang: 
    Fokuserer på en åben og modtagende tilgang, hvor kontrol og forventninger slippes ved at give sig hen til noget, der er større end os selv.

Gennem forskellig teori og øvelser lærer du som studerende at koble den indre og ydre verden og relatere følelser og tanker til naturen. Et rum vi alle kender og kan sanse med træernes bark, vinden i bladene og det grønne græs. I stedet for blot at tale om træernes rødder, kan det gøre en positiv forskel at mærke og røre rødderne fysisk, hvilket kan åbne op for og være forløsende for vores indre.

I klientens fodspor

I løbet af den naturterapeutiske del af psykoterapeutuddannelsen, der både fokuserer på det at være terapeut og klient samt samspillet herimellem, får du som studerende nogle helt konkrete redskaber, så du kan skabe gode og trygge naturterapeutiske oplevelser med fremtidige klienter, dine nære og dig selv.
En af øvelserne går blandt andet ud på at mærke og afstemme en persons forskellige årstider og energier, som vi hver især oplever helt individuelt. Samtidig åbner vi som mennesker op på helt forskellig vis.
Derfor sættes den enkeltes behov og følelser hele tiden i fokus, ved at man som terapeut bruger sin faglige intuition til at kalibrere, fornemme, sanse og være indfølende i et samspil med klienten. Og samtidig lade klienten bevæge sig frit efter intuitionen og vise vej. Uanset om klienten har lyst til at røre eller sætte sig op ad et specifikt træ, eller om vedkommende bliver draget af lyden af rislende vand i bækken.
“Det er fantastisk og ganske interessant. Jeg lærer blandt andet, hvornår er jeg mest rolig og at være mere i nuet. Jeg har brugt det en del i min egen udvikling og selvindsigt,” fortæller René Jensen, der er uddannet pædagog og snart også er uddannet psykoterapeut fra Life Academy.
Hvis du vil vide mere om vores psykoterapeutuddannelse i Aarhus og København, kan du læse meget mere her.
Vi tilbyder også et gratis, uforpligtende infomøde, som du kan læse mere om her.
Du kan læse et uddrag af Lasse Thomas Edlevs bog ‘Naturterapi’ ved at trykke her.

Andre indlæg

Uddan dig til Integrativ Psykoterapeut på Life Academy

4-årig psykoterapeutisk uddannelse med et stærkt fremtidsperspektiv

Drømmer du om at arbejde med mennesker og hjælpe dem med at nå deres fulde potentiale? Så kom og hør, hvordan du kan indfri dine drømme på vores gratis intromøde til psykoterapeutuddannelsen.